Murermester Otto P. Nedergaard startede i 1950 murervirksomheden fra sin bopæl i Lyngby. Senere flyttede virksomheden til større lokaler i Lyngby. I 1967 blev der opført egne kontor- og lagerbygninger på Baldersbækvej 30 i Ishøj hvor selskabet idag har bopæl.
I 1973 blev virksomheden omdannet til aktieselskab, hvor murermester Jørn Buch Andersen blev medejer og senere overtog virksomheden i 1979.
Jørn Buch Andersen blev i 1971 optaget som murermester i Københavns Murerlaug, og blev i 1993 valgt til Oldermand.
Den 1. marts 2002 blev murermester Karsten Lange optaget som partner i virksomheden. Karsten Lange blev ansat i 1997 og optaget i Københavns Murerlaug i 2000.
Om OPN Entreprise A/S i dag
Vi er en af de større murervirksomheder i Københavnsområdet.
Som hoved- og fagentreprenør, anvender vi begrebet ”kvalitet til tiden”. For bygherren betyder dette, en stor tryghed ved samarbejdet med os. Drivkraften i firmaet er, at vi hele tiden søger den optimale løsning, både hvad angår økonomi samt konstruktioner. Firmaet har stor erfaring med byggeri, hvor især de murede konstruktioner indgår. Hovedparten af opgaverne er udført i København og på Sjælland.
OPN Entrepriser A/S ønsker at være en troværdig og seriøs samarbejdspartner og er medlem af Københavns Murerlaug og Dansk Byggeri og dermed også omfattende af BYG Garantiordning.
Forretningsgrundlag er:
At udføre byggeopgaver der giver kunderne bedre service end de forventer
Selskabet skal være kendt for at udføre byggeopgaver i fagentreprise og hovedentrepriser inden for renovering/restaurering og bygningsbevarelse.
Service er det vi gør ud over at bygge.
Service – begrebet er forankret i organisation – nøglebegreberne er
Overhold aftaler, respekt for kunder
Tænk over hvad du siger
Planlæg materialeforbrug og tid til gavn for kunden